Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det skal dit barn have med

Madpakker

I Børnehuset Alssund bliver der til frokost serveret mad fra Fru Hansens kælder. Dette bliver leveret 2 gange om ugen. Ordningen vil selvfølgelig betyde en merydelse. En gang om året - i maj - skal der stemmes om en obligatorisk madordning.

Børnene skal medbringe mad til en Evt. tidlig morgenmad, formiddagsmad samt eftermiddagsmad.
 I vuggestuen beder vi om at der er en madkasse til hvert måltid, som lægges i de 2 kasser, som er på hver base. Samt en drikkedunk.

I børnehaven beder vi om at børnene har en madkasse med til formiddagsmad og eftermiddagsmad samt en drikkedunk.

Vi forventer at madpakkerne indeholder sund og nærende kost - som kan give jeres barn energi til at følge en aktiv dag i institutionen.

Tøj/sutter/legetøj

Det er meget vigtigt, at I som forældre sørger for, at barnet har tøj med, der passer til årstiden. Og gerne flere muligheder, så vi kan variere alt efter vejret.

Der skal være ekstra skiftetøj til barnet - og tjek gerne jævnligt - så barnet ikke mangler tøj.  

Vi har et meget begrænset udvalg af lånetøj. Hvis jeres barn har lånt af dette, er det vigtigt, at I tager det med hjem og vasker det - og derefter returnerer det til institutionen.

Har jeres barn behov for sut eller nusseklud/bamser i sovesammenhænge, er det selvfølgelig vigtigt, at I medbringer dette. Sutter skal være i forsvarlig stand - det er jeres ansvar at sørge for dette. Som udgangspunkt skal børnene ikke medbringe legetøj. Er der en speciel anledning eller barnet meget gerne vil vise det til vennerne, er dette selvfølgelig muligt. Derefter lægges det på barnets plads, eller forældrene tager det med hjem igen.

HUSK NAVN I ALT.