Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

VIGTIG INFORMATION OM GENHUSNING I PERIODEN APRIL 2027 - SEPTEMBER 2028

Information om tilbygning til Børnehuset Alssund

 

Det er politisk vedtaget, at modulet i Børnehuset Alssund skal erstattes af en tilbygning,

Forarbejdet omkring dette er gået i gang. Personale og forældreråd er inddraget i processen.

Når byggearbejdet går i gang i starten af 2027, skal alle 3 børnehavegrupper genhuses i ombygningsperioden.

 

Det har ikke været muligt at finde lokaler, der lever op til kravene tæt på Børnehuset Alssund da der er en række særlige bygningsmæssige krav til dagtilbud, blandt andet i forhold til ventilation og brandsikkerhed (herunder ABA-anlæg). 

Den udpegede del af Ahlmanns-Skolen er tidligere ombygget til netop at leve op til disse krav i forbindelse med en anden genhusning.

 

Det er derfor besluttet, at de ca. 70 børn og personalet fra de tre børnehavegrupper i perioden april 2027 til september 2028 flyttes til egnede lokaler på Ahlmannskolen.

 

Indtil årsskiftet 2026/2027 vil personalet og forældrerådet bl.a. lave aftaler om:

  • hvordan det sikres, at børn og voksne stadig oplever en tilknytning til Børnehuset Alssund.
  • hvordan en god og tryg overgang fra vuggestue til børnehave sikres
  • hvordan en god brobygning mellem børnehave og skole fortsat bliver mulig i udflytningsperioden. 

Når dette er på plads, bliver forældre informeret på Aula.

 

Da der ikke er køkkenfaciliteter tilknyttet lokalerne, vil der ikke være frokostordning i børnehavedelen i udflytningsperioden.

 

Forældrene orienteres løbende på Aula